Share This

Hotel Relais Saint Sulpice

 

Hotel Relais Saint Sulpice ligger i Latinerkvarteret, i den rolige gade rue Garancière i det 6. Arrondissement, lige bag Saint Sulpice kirken. Området er det gamle og eksklusive Paris, og der er mange skønne og spændende butikker og caféer i de små omkring liggende gader.

Hotellet er et 4-stjernet boutique hotel med 26 dejlige værelser fordelt på 2 etager. Værelserne er indrettet i typisk fransk stil, med et meget smukt interiør og med en fantastisk udsigt til enten den smukke gårdhave eller til Saint Sulpice kirken. Personalet er flersproget og der er daglig rengøring. Hotellet oser af fransk stemning.

Den dejlige morgenbuffet serveres i underetagen, i en meget hyggelig indrettet stue med udsigt op til gårdhaven. Man kan også nyde kaffe eller et glas vin i stuen ved siden af receptionen.

Nærmeste metro er Mabillon, Odéon og Saint Sulpice. Ønsker man at gå rundt i Paris er der ca. 500 m til Luxembourg haven og Palais du Luxembourg, 100 m til Saint Sulpice kirken, og ca. 1 km til Pont Neuf og île de la Cité.

Adresse: 3, rue Garancière, 75006 Paris

Web: http://www.relais-saint-sulpice.com/en/ (fransk og engelsk).

Pris: Fra DKK 1.350,- pr. overnatning for 2 personer, inklusiv morgenbuffet.

Anmeldt af: Karin Roholt Gedebjerg (PARISeksperten). Hotel Relais Saint Sulpice er én af PARISekspertens hoteller.

 

Hotel Relais Saint Sulpice1

 

 

Hotel Relais Saint Sulpice2

 

 

Hotel Relais Saint Sulpice3

 

 

Hotel Relais Saint Sulpice4

 

 

Hotel Relais Saint Sulpice5

 

 

Hotel Relais Saint Sulpice6

 

 

Hotel Relais Saint Sulpice7

 

 

Hotel Relais Saint Sulpice8