Share This

Kør med mini-tog i Versailles have

 

Af: Erik / 2016

Dem som har besøgt Versailles slottet udenfor Paris og gået rundt i slottets have, har sikkert erfaret, hvor langt der er, hvis man vil se de to andre slotte samt Marie Antoinette’s landsby. Bare det at gå rundt i det store Versailles slot slider godt på bentøjet, og når man så skal prøve kræfter med den enorme have (måske endda tilsat sol og 30 grader), så er det lidt af en udfordring.

Løsningen er et lille tog, som kører rundt i haven, og som starter og slutter ved slottets haveterrasse. Her kan man vælge at køre hele haven rundt (ca. 50 minutter og 5 kilometer), eller springe af/på ved 3 stoppesteder. Det “yderste” stoppested er Petit Trianon slottet, så man sparer en del kræfter ved at benytte toget. Prisen er 7,5 Euro. For gangbesværet kan man leje et sæde i en “golfvogn” og komme rundt og se haven (30 Euro i timen).

For yderligere info kan “togets hjemmeside” besøges på denne adresse: Litte Train

Minitog

Hvorfor ikke spare fødderne og køre i et minitog rundt i Versailles enorme have.